Grader for åben læring?
- 0 Komentāri
- 42718 Apmeklējumu skaits
- Vērtējums






Åbne uddannelsesressourcer (Open Educational Resources – OER) kan analyseres i forhold til den grundlæggende spænding, der findes inden for det moderne uddannelsessystem: Ved at stille den pædagogiske funktion over for udvælgelsesprocessen. På den ene side forventer vi, at viden skal være åben, og i egen interesse; mens vi på den anden side forventer, at bruge den som en ressource til opbygning af en personlig karriere.
OER der er frit tilgængelige på internettet ligger inden for området uddannelsesmæssig funktionalitet, idet de fremmer læringsprocesser uden for de formelle strukturer, som er karakteriseret af udvælgelsesprocesser såsom grader og eksamensbeviser. Men OER mangler imidlertid en tilknyttet servicebranche (som f.eks. distributører af åben kilde software), som kunne forbedre deres anvendelighed og udvikle deres overordnede økonomiske indvirkning.
Artiklen undersøger muligheden for at finde frem til salgbare servicer i forbindelse med udvælgelsesfunktionen, idet der argumenteres for, at institutioner, der udsteder grader kan tilbyde de studerende anerkendelse for de kompetencer, de har opnået via åben læring, med andre ord, en omformalisering af processen. En sådan akkreditering ville være et aktiv, og den kunne give adgang til bedre karrierer, og som sådan kan det være muligt at prissætte denne service på en mere eller mindre omkostningseffektiv måde. Forskellige aktuelle tiltag som det franske validation des acquis de l’expérience viser, at dette scenarie er realistisk.
Šis ieraksts vēl nav komentēts.



