Observering af e-Learning fænomenet: Skoleundervisnings tilfældet. Analyse af den forvandlende fornyelse af e-Learning

Fra årene hvor spørgsmålene grundlæggende henvendte sig til behovet for at forsøge at forny undervisningsprocessen, er talen på internationalt plan om indvirkningen af IKT på resultaterne af skoleundervisning nu drejet over til en mere moden og meningsfuld indfaldsvinkel hvor på nuværende tidspunkt de nødvendige ændringer, som karakteriserer det indbyrdes forhold mellem beslutningtagen i undervisningen såvel som udviklingen efter afslutning af skolen, bliver taget i betragtning. Disse indbyrdes forhold er blevet meget berørt af IKTs indtrængen i en stor del af samfundet som indebærer en holistisk indfaldsvinkel til udviklingen af læring på skoleniveau hvad angår uddannelsesresultatet og dets indvirkning på vækst og social indbefatning på langt sigt.

Offentligheden brugte en stor del penge i form af statstilskud til udviklingen af endelige produkter eller støtte til pilotprodukter (hovedsageligt indirekte styret) både på nationalt såvel som europæisk niveau. Ikke desto mindre, på trods af at der ikke er foretaget veldokumenterede undersøgelser om resultaterne med hensyn til kvaliteten og effektiviteten af undervisningen, lader det til at disse mål indholds-anvendelser kun er blevet brugt marginalt i skolepensum. I mellemtiden er ændringerne i digitalt indholds (forretnings) modeller, som fremkaldes af den konstante forstærkning af Internet baserede tjenester, som revolutionerer indholds-tjenesternes marked, med til yderligere at underminere den traditionelle paradigme om at viden skal opbygges i skolen (fra en ligefrem ”skub” model til en blandet ”skub-træk-skub” model). Dette betyder at tilgængeligheden til hardware (infrastruktur) og den (nogle gange) overflod af tekstbog lignende digitalt indhold (den forkerte antagelse af “nye” tekstbøger i den elektroniske æra) ikke lader til at være tilstrækkelig til at tilfredsstille avancerede, berigede og nyskabende læreerfaringer, og på denne måde bliver ethvert udbytte af investeringerne marginaliseret.

Vi har herved overvejet tre strategiske udviklingsdimensioner: den forbundet med de beslutningstagende processer (skoleledelse), den forbundet med tilgængelighedsniveauet i forbindelse med at opnå en standardkvalitet og til sidst de halvt-vindende områder af professional lærerudvikling som opstår og indholds værdikæden (viden) som den skærer igennem den traditionelle opdeling mellem “skaberen” og “forbrugeren” af viden.