Virtual Learning System

Artikler

På vej mod Personlige Indlæringsmiljøer: Syv afgørende aspekter

04 Juli 2008
Indlæringens og undervisningens fremgangsmåde er ikke forudbestemt, og den er altid forbundet med de redskaber og systemer, som anvendes i processen. Udviklingen og den stigende succes af sociale softwareanvendelser som f.eks. weblogs og wikis og såkaldte Personlige Indlæringsmiljøer (PLE) ændrer, muliggør og udfordrer indlæring via internettet.
PLE, specielt i kontrast til de traditionelle læringsstøttesystemer (LMS), modtager en stigende opmærksomhed og de drejer sig om at ændre indlæringens og undervisningens paradigme. Denne artikel forsøger på den ene side at understøtte en bedre forståelse af begge indfaldsvinklers underliggende koncepter og på den anden side at fremhæve de personlige indlæringsmiljøers konsekvenser og udfordringer og deres stigende brug i undervisningen.

Vi har identificeret syv aspekter, hvor disse ændringer er mest tydelige og/eller vigtige. For at opsummere: Indlæring med personlige indlæringsmiljøer fører til ændringer i forbindelse med: (1) De studerendes rolle som aktive, selvstyrende skabere af indhold; (2) Personificering med støtte og data fra medlemmer af fællesskabet; (3) Indlæringsindhold som en uendelig ”basar”; (4) Den sociale indblandings store rolle; (5) Ejerskabet af de studerendes data; (6) Den selvorganiserede indlærings betydning for undervisningsinstitutioners og –organisationers kultur og (7) Teknologiske aspekter ved at anvende sociale softwareredskaber og sammenlægning af mangfoldige kilder.

Det uhyre antal af redskaber, som støtter samarbejde på internettet, er en angivelse af, at personlige indlæringsmiljøer og sociale softwareredskaber ikke kun er en døgnflue, men at de snarere fører til en ny idé om indlæring og et mål for en bæredygtig udvikling af kvalifikationer. Dog er det nødvendigt yderligere at udvikle de eksisterende indfaldsvinkler til og ideer om personlige indlæringsmiljøer. Med diskussionen om skiftet fra læringsstøttesystemer til personlige indlæringsmiljøer og deres udfordringer, kan denne artikel evt. tjene som en basis for studerende, undervisere og undervisningsinstitutioners beslutninger for (eller imod) de personlige indlæringsmiljøers teknologiske koncept på et generelt niveau og tage i betragtning hvad det indebærer rent pædagogisk.