social software
På vej mod Personlige Indlæringsmiljøer: Syv afgørende aspekter
Vi har identificeret syv aspekter, hvor disse ændringer er mest tydelige og/eller vigtige. For at opsummere: Indlæring med personlige indlæringsmiljøer fører til ændringer i forbindelse med: (1) De studerendes rolle som aktive, selvstyrende skabere af indhold; (2) Personificering med støtte og data fra medlemmer af fællesskabet; (3) Indlæringsindhold som en uendelig ”basar”; (4) Den sociale indblandings store rolle; (5) Ejerskabet af de studerendes data; (6) Den selvorganiserede indlærings betydning for undervisningsinstitutioners og –organisationers kultur og (7) Teknologiske aspekter ved at anvende sociale softwareredskaber og sammenlægning af mangfoldige kilder.
Det uhyre antal af redskaber, som støtter samarbejde på internettet, er en angivelse af, at personlige indlæringsmiljøer og sociale softwareredskaber ikke kun er en døgnflue, men at de snarere fører til en ny idé om indlæring og et mål for en bæredygtig udvikling af kvalifikationer. Dog er det nødvendigt yderligere at udvikle de eksisterende indfaldsvinkler til og ideer om personlige indlæringsmiljøer. Med diskussionen om skiftet fra læringsstøttesystemer til personlige indlæringsmiljøer og deres udfordringer, kan denne artikel evt. tjene som en basis for studerende, undervisere og undervisningsinstitutioners beslutninger for (eller imod) de personlige indlæringsmiljøers teknologiske koncept på et generelt niveau og tage i betragtning hvad det indebærer rent pædagogisk.
Social Software og skabelsen af virtuelle praksisfællesskaber i turistsektoren
Empirisk forskning foretaget indenfor rammearbejdet af Leonardo da Vinci projektet Work&Learn Together (WLT) viser, at social software bestemt kan lette og støtte kommunikationsprocesser indenfor praksisfællesskaber. Dog foretrækkes det ofte at se disse redskaber som en ekstra kommunikationskanal. Ideen om kun at etablere virtuelle praksisfællesskaber indenfor turistsektoren viste sig at være ganske problematisk. Konkurrencefølelsen indenfor sektoren viste sig at være meget større end det virkelige behov for at lære ved at samarbejde.
Dog blev der fundet adskillige områder indenfor turistsektoren hvor virtuelle praksisfællesskaber kunne etableres til at støtte eksisterende kommunikations- og læringsstrukturer såvel som til at dække elevernes behov. En hovedmotivering for at implementere virtuelle praksistfællesskaber, specielt indenfor små og mellemstore virksomheder, er den kendsgerning, at der er behov for redskaber som gør det muligt at lære i arbejdstiden og på arbejdspladsen. Således kan deltagelse i formelle kursusforløb som ofte involverer upraktisk rejseaktivitet til kursuscentre for de ansatte i landområder undgås.
Personlige indlæringsmiljøer – e-learnings fremtid?
Afhandlingen starter med at kigge på undervisningens forandrede ansigt og går videre til at overveje forskellige måder hvorpå den såkaldte ”netgenerationen” bruger teknologien til indlæring.
Den går videre til at overveje det pres der er for ændringer indenfor de nuværende undervisningssystemer. Ideen bag det personlige indlæringsmiljø anerkender, at indlæring er vedvarende og søger at give redskaber til at støtte denne indlæring. Det personlige indlæringsmiljø anerkender også individets rolle i organiseringen af hans eller hendes egen indlæring. Desuden baseres presset for et personligt indlæringsmiljø på ideen om, at indlæring vil ske i forskellige sammenhæng og situationer, og den vil ikke kun blive stillet til rådighed fra én indlæringsleverandør. Forbundet med dette er en stigende anerkendelse af vigtigheden af uformel indlæring.
Afhandlingen omhandler også den skiftende teknologi, specielt tilsynekomsten af den allesteds nærværende computer og udviklingen af socialt software.
Afhandlingen tror på, at vi er begyndt at erkende, at vi ikke bare kan reproducere tidligere former for indlæring, klasseværelset eller universitetet, i form af software. I stedet skal vi se på nye indlæringsmuligheder, som vi bydes via teknologier, som opstår.
Socialt software tilbyder muligheden for at gøre afstanden mellem fabrikanter og forbrugere mindre. Forbrugerne selv bliver fabrikanter ved at skabe og dele. Én implikation er potentialet for en ny økologi af “åbent” indhold, bøger, undervisningsmaterialer og multimedier, ved at eleverne selv bliver fabrikanter af undervisningsmaterialer.
Socialt software har allerede ført til en vidtrækkende indførelse af porteføljer for elever, som bringer indlæring fra forskellige sammenhæng og indlæringskilder sammen, og som giver en vedvarende livslang indlæring, som kan udtrykkes på forskellige måder.
Afhandlingen overvejer hvordan personlige indlæringsmiljøer eventuelt kan udvikles via sammenlægningen af forskellige servicer.
Den sidste del af afhandlingen giver eksempler på praktikker som viser, hvordan personlige indlæringsmiljøer eventuelt kan anvendes i fremtiden.