Personlige indlæringsmiljøer – e-learnings fremtid?

Afhandlingen starter med at kigge på undervisningens forandrede ansigt og går videre til at overveje forskellige måder hvorpå den såkaldte ”netgenerationen” bruger teknologien til indlæring.

Den går videre til at overveje det pres der er for ændringer indenfor de nuværende undervisningssystemer. Ideen bag det personlige indlæringsmiljø anerkender, at indlæring er vedvarende og søger at give redskaber til at støtte denne indlæring. Det personlige indlæringsmiljø anerkender også individets rolle i organiseringen af hans eller hendes egen indlæring. Desuden baseres presset for et personligt indlæringsmiljø på ideen om, at indlæring vil ske i forskellige sammenhæng og situationer, og den vil ikke kun blive stillet til rådighed fra én indlæringsleverandør. Forbundet med dette er en stigende anerkendelse af vigtigheden af uformel indlæring.

Afhandlingen omhandler også den skiftende teknologi, specielt tilsynekomsten af den allesteds nærværende computer og udviklingen af socialt software.

Afhandlingen tror på, at vi er begyndt at erkende, at vi ikke bare kan reproducere tidligere former for indlæring, klasseværelset eller universitetet, i form af software. I stedet skal vi se på nye indlæringsmuligheder, som vi bydes via teknologier, som opstår.

Socialt software tilbyder muligheden for at gøre afstanden mellem fabrikanter og forbrugere mindre. Forbrugerne selv bliver fabrikanter ved at skabe og dele. Én implikation er potentialet for en ny økologi af “åbent” indhold, bøger, undervisningsmaterialer og multimedier, ved at eleverne selv bliver fabrikanter af undervisningsmaterialer.

Socialt software har allerede ført til en vidtrækkende indførelse af porteføljer for elever, som bringer indlæring fra forskellige sammenhæng og indlæringskilder sammen, og som giver en vedvarende livslang indlæring, som kan udtrykkes på forskellige måder.

Afhandlingen overvejer hvordan personlige indlæringsmiljøer eventuelt kan udvikles via sammenlægningen af forskellige servicer.

Den sidste del af afhandlingen giver eksempler på praktikker som viser, hvordan personlige indlæringsmiljøer eventuelt kan anvendes i fremtiden.